Buddhas kvinder

Fotoudstillingen "Buddhas kvinder" giver et lille indblik i nonners liv i Bhutan.

"Det har været min intention at vise nonnernes enkle liv, deres glæde og stræben efter harmoni og fuldkommenhed. Jeg blev grebet af nonnernes liv - og mit hjerte gav et dybt suk af længsel, da jeg mødte nonnerne i Bhutan. Her var noget så autentisk som en tusindårgammel kultur og tradition, der levede i nonnernes sind og væremåde. Jeg blev nysgerrig. Derfor fotograferede jeg nonnerne.

 

I denne udstilling vil jeg gerne vise nogle af de indtryk, som mødet efterlod i mig: Smil. Gavmildhed. Horisonter. Nærvær. Følelsen af at høre til et sted i verden, velvidende at vi hver især blot er en lille bitte brik i det store spil.

 

For nogle mennesker giver det genklang at se på smukke, harmoniske billeder. Måske kan vi spejle vores egen længsel efter et meningfuldt, overskueligt liv, der handler om at skrælle facaden af og udvikle sit fulde potentiale som menneske.

 

Måske er det bare for smukt. For meget. Forblændet. Men disse fotos var, hvad jeg så og tog med mig hjem."


 

                       Marie Venø Thesbjerg


www.buddhaskvinder.dk



 
Ethnographic Exhibitions | Ditte Marie Seeberg | Photos & Webdesign: Jens Kirkeby, Digital Nature
Lav din egen hjemmeside med mono.net